onsdag den 5. oktober 2011

Dag 1 eller 3.b lander i Prag

Jeg vågner kl. 6 og tager min medicin. Kan ikke rigtig sove. Vi når Theresienstadt på et tidspunkt mellem 8 og 9. Gætter jeg - så god er min hukkommelse ikke :( øv... Vores guide - en dansker - møder os udenfor bussen og fortæller lidt om hvordan dagen kommer til at foregå. Århusianerne smutter inden han starter, og vi ser dem først igen senere. Han fører os rundt i Theresienstadt, hvilket for mig ikke er værd at skrive om, da jeg opfattede det som totalt overgearet masseturisme. Han fortæller, at der kun døde 300 mennesker i Theresienstadt. Det sætter ligesom målestokken.
Nu skal vi videre til Prag. Vi mødes med århusianerne i/ved bussen. Turen indtil byen foregår stille og roligt. Inde i Prag fortæller Henrik, som guiden hedder en masse om de ting vi kører forbi (bygninger, Vltava (Moldau) og statuer)... Jeg følger ham ikke - har musik i ørene. Kenneth sover. Både vores og århusianernes hotel ligger på en ensrettet vej. Århusianernes ligger først, så de bliver sat af først. De tager min kuffert med ud, da den tilsyneladende var kommet med i deres side. Jeg når at få den med op i bussen inden vi kører videre til vores hotel.
Vi kommer til hotellet og smider alt vores bagage i et opbevaringsrum. Så skal vi på rundtur i Prag - til fods. Henrik viser sig at være en god guide. Han har en masse bonusviden som ikke står i bøgerne. Vi er en flok der spiser på italiensk restaurante, hvorefter vi går hjem til hotellet.
Jeg smutter i byen sammen med Lauszus, Kenneth og en del andre. Vi ender på et lokalt værtshus, hvor de hverken snakker engelsk eller tysk - men vi får da nogle øl! :)
Senere finder vi over til nogle andre der har fundet sig tilrette på en "Music Bar"... Godnat herfra!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar